mandag den 12. september 2011

Pirat cupcakes

Amalies 4 års fødselsdag i maj måned. Vi regnede med at skulle holde prinsessefest, da ALT hvad der er lyserødt og glimmer og bare minder lidt om "prinsesse" er in herhjemme, men da vi spørger hende hvilken fest hun vil holde for sine kammerater, siger hun "piratfest!". Øh, piratfest, vi har da overhovedet ikke noget pirat-agtigt herhjemme med to piger i huset...

Jeg gik selvfølgelig i cupcakemode for det skulle de da have når de kom på besøg, og oppe i mit hovedet var jeg forbi skattekiste-cupcakes, noget med guldmønter og endda noget med sand og en ø eller et skib - MEN så var vi til legekammerat Mille-Maries fødselsdag ugen før og så så jeg, hvor hurtigt børnene forlod bordet og så var det jeg tænkte, at jeg gider altså ikke stå i køkkenet og kreere cupcakes i 12 timer for at de kigger på dem i 10 sekunder og så spiser pyntet og løber ud og leger - det må blive en anden dag..

Så det her er hvad det blev til:

Minichokoladecupcakes med 'bølger' i tofarvet frosting grøn/blå. Vi glemte desværre at tage et billede af vores terrasse som var pyntet op som sørøverskib! 

Her var der lidt til de voksne, knap så sørøver.. 

..og til dem der ikke er så vilde med frostingen.. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar