fredag den 20. juli 2012

Verdens bedste chokoladekage

Intet mindre. Dét søgte jeg på da jeg skulle lave feriekage til mine kolleger og der blev ønsket "chokoladekage med chokolade på". Hm, man bliver jo nødt til at opretholde sit ry som 'en der kan bage', så jeg måtte finde en GOD opskrift på chokoladekage.

Så jeg googlede 'verdens bedste chokoladekage' og frem kom 'mudcake'. Det er jeg stødt på før og det lyder godt, så det gør vi, tænkte jeg. Det var en god beslutning, det blev super godt. Den smager af MEGET.

Opskriften er fra kage-konen og jeg kan se der er andre bloggere end mig der har lavet den og det er der god årsag til. Hvis man er heavy-chokolade-fan, så bliver man afhængig af den her!

Her er linket til kage-konens blog - hun har en fin oversigt over ingredienser til forskellige forme, men jeg vil sige min 28 cm form var for lille til den mængde jeg brugte og det var ikke så meget som der er angivet der skal bruges til den form.. 

Så blev der jo bare en ekstra lille kage til familien, ikke noget at klage over og den smager superdejligt selv flere dage efter, hvor den har stået i køleskabet. 

Man skal lige huske at lægge mærke til bagetiden inden man går igang. Det er ikke sånoget man lige laver inden der kommer gæster. Jeg gik igang kl. 8 om aftenen og havde ikke lige set bagetiden, så jeg fik travlt.

Synes faktisk ikke helt at billedet gør dens konsistens ære, den er meget fugtig og lækker,
man kan ikke spise et stort stykke, med mindre man er MEGET chokoladeglad. 


Opskrift: 

300 g smør
300 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
10 tsk Nescafé
240 ml vand
220 g selvhævende mel (sånoget fancy noget har jeg ikke, så jeg brugte almindeligt mel og så tilsatte jeg 1 tsk bagepulver)
220 g mel
70 g kakao
3/4 tsk natron
700 g sukker (jeg bruger altid rørsukker)
6 æg
12 tsk rapsolie
180 ml kærnemælk

Bagetid ved 160 grader ca. 2 timer


Smelt smør og chokolade i en gryde sammen med vand og nescafé.
Sigt mel, natron og kakao sammen og bland med sukkeret.
Pisk æg, olie og kærnemælk sammen og bland det samme med melblandingen og chokolade- og smørblandingen. Hæld blandingen i en smurt springform, hvor bunden er beklædt med bagepapir.
Bag midt i ovnen. Husk at tjekke nu og da, da der kan være stor forskel på ovne. Kagen er klar, når du stikker en stegenål eller lignende i den og den kommer op ren.

Ckokoladeganashe:

200 g mørk chokolade
70 g smør
1 spsk piskefløde
Smelt chokolade og smør ved svag varme (evt over vandbad). Tag af varmen og tilsæt fløde. Lad blandingen køle en smule af til den er blevet lækker og tyk. Brug en spatel, en dejskraber eller lignende og kom på kagen.

Slut eventuelt af med et drys hakkede nødder på toppen.

Også tak til foodfanatic for tips om nødder på toppen. Det gir' lige det sidste crunch og lidt variation i teksturen. Min mand synes creme fraishe til er fantastisk fordi kagen er så tung i chokolade-smagen.

UPDATE:
Senere på sommeren lavede jeg mudcaken igen og jeg havde i mellemtiden set Mette Blomsterberg havde lavet noget lignende, hvor hun havde skåret kagen over og lagt et lag hindbærsyltetøj imellem og så pyntet med hindbær. Det blev rigtig godt og hindbærene gir' lige det ekstra! Der blev serveret en lækker vanilleis til, det var perfekt!



15 kommentarer:

  1. Det lyder som en lækker kage, men er det mon alvor at, der skal 700 g sukker i???

    Mvh. Julie

    SvarSlet
    Svar
    1. hej Julie, undskyld det sene svar, jeg har først set din kommentar lige nu. ja, det er helt alvorligt.. Du kan sagtens forsøge dig med mindre, men jeg har lige dobbelttjekket opskriften og den er altså god nok.. :-)

      Slet
  2. wow den lyder fantastisk!!! Men kunne du forestille dig at den ville smage godt med karamelcreme i midten?

    Mvh. Mirjam og Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Mirjam - ja, det tror jeg bestemt, men den er ret tung i chokoladesmagen i forvejen, så med en karamel balancerer du på kanten til for meget, men prøv dig frem! :)

      Slet
  3. Den lyder rigtig lækker :) Jeg undrer mig over om der sker noget, hvis man laver den i en brade? Istedet for en springform? :)

    Mvh. Casper Sejrup

    SvarSlet
  4. Hej Casper, jeg har ikke prøvet i en bradepande, men jeg har lavet den som cupcakes og det gik fint. Du skal selvfølgelig bare holde øje med bagetiden :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Okay super :) Tak for det hurtige svar:)

      Slet
  5. Kan denne kage bruges som to etagers kage, som bliver overtrukket med fondant?
    Har lavet denne kage flere gange som "almindelig" kage, og den er et hit!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Emilie, det kan den sagtens, det har jeg gjort flere gange. Du skal bare regne med at smøre den op flere gange for den krummer meget.

      Slet
    2. Tusind tak, det vil jeg begive mig ud i så. Hvilken creme vil du anbefale til opsmøring - bare en almindelig smørcreme? :-)

      Slet
    3. Jeg bruger altid den almindelige smørcreme hvor jeg noglegange tilsætter lidt æggehvidepulver (specialkøbmanden oa. kagesider) http://cakeateer.blogspot.dk/2011/09/frosting.html - den kan du altid variere med smag, men jeg ved at andre bruger den såkaldte palmincreme (psc - google det evt.).

      Slet
  6. Hvis man vil lægge fondant over, erstatter smørcreme så ganachen eller skal smørcremen ovenpå? Fondanten skal være lyseblå...

    SvarSlet
  7. Hejsa. Fed blog du har😊 vil lige høre om der skal ialt 440 g. Mel i? Der står nemlig 220 g selvhævdende mel og nedenunder står der mel 220 g?

    SvarSlet
  8. Hejsa. Fed blog du har😊 vil lige høre om der skal ialt 440 g. Mel i? Der står nemlig 220 g selvhævdende mel og nedenunder står der mel 220 g?

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Ja det er 440 g mel og så 1 tsk bagepulver :)

      Slet