mandag den 16. november 2015

Buschaufførens fødselsdag

Buschaufførens kone var ikke i tvivl da hun skulle bestille kage til den store fest. Han skulle have linie 26.



Oprindeligt ville jeg have lavet en hel bus med hjul og det hele, men da jeg fik lagt bundene sammen, kunne jeg se at dels det bløde indhold (2 slags mousse) og dels kagens størrelse, ville gøre at den ville blive alt for ustabil og alt for stor til de 50 gæster. Så det blev en lidt lav én af slagsen, men heldigvis faldt den i god jord alligevel.

Vidste du godt en (HT)/Movia-bus kan se ud på virkelig mange forskellige måder! Jeg håber jeg ramte rigtigt og de var i hvert fald meget meget glade for kagen til festen.

Indholdet er lyse (drømmekage)bunde dryppet med cointreau, knuste makroner lagt ovenpå og så chokolademousse og hindbærmousse drysset med lidt frysetørret hindbær som smagsforstærker. Der skulle selvfølgelig flag på bussen til fødselsdagen og så er jeg blevet lidt mere modig med chokolade-tekst, så det er der på toppen af bussen.

Så hils hvis du kører med Calle i linie 26 :)

lørdag den 14. november 2015

Pinkie Pie på picnic


Her er Nadias fødselsdagskage. Nadia elsker My Little Pony og så lyserød og lilla, så det kunne jo kun være Pinkie Pie der var kommet til fødselsdagspicnic i dag.

Faktisk måtte jeg lave Pinkie Pie om for den første smeltede! Vi var i sommerhus og der var nogen der synes der skulle tændes GODT op i brændeovnen, så der blev så varmt i huset, så mit kagepynt smeltede! Det har jeg aldrig prøvet før og det var pænt irriterende eftersom jeg synes den første var bedre, men så ved jeg det til en anden gang..

Her er andre MLP-kager fra Cakeateer:
Rainbow Dash
Fluttershy 


fredag den 13. november 2015

Marie-marie marolle


Frejas mariehønefest.

Freja elsker mariehøner og de er sq da også for søde altså. Jeg hyggede mig med at lave frejas kage og de små frækkerter der kravler rundt på deres mor.

Indholdet er hindbærcreme og hvid chokoladecreme. Smurt op med hindbærsmørcreme. Alt pynten er fondant. Græsset er royal icing.

torsdag den 12. november 2015

At overgå sine Frost-kreationer

Min datter ser ofte på de Frost-kager der bliver afhentet af den ene lille glade pige efter den anden og hver gang siger hun "jeg skal også have en Elsa-kage til min fødselsdag mor!" så når hun nu endelig havde fødselsdag (5 år), så skulle hun dælme også have en flot en af slagsen. Heldigvis ville hun bare have Elsa og ikke Olaf, som jeg faktisk er lidt træt af at lave i fondant ;)

Jeg fandt en youtube video med en Elsa-kage som jeg tænkte ville være perfekt til hende og det endte med dette resultat:


Hun fik "tilfældigvis" en Elsa-dukke i fødselsdagsgave og så lånte jeg den til at klæde i den her kjole. Morgenen efter hendes fødselsdag stod den klar i køkkenet til at børnehave skulle komme på besøg og hun stod tidligt op og listede nedenunder og så kom hun op til mig i sengen og hviskede med et stort smil "Elsa-kagen er så flot mor". Det var bar' dejligt :) :) 

Kjolen er fondant og kappen er Isomalt. Kappen blev ikke så flot som jeg havde håbet, men børnehaven var megaglade og kunne også godt li' chokoladekagen der var indeni Elsas kjole. 

Jeg elsker at lave dukkekager, det er så hyggeligt. Min favorit indtil videre var piratkagen som var en kagedonation, men Elsakagen tror jeg måske er min nye favorit. Måske.

onsdag den 11. november 2015

Minion-kage


Jeg elsker Minions, de er så sjove! Og så er de ikke engang svære at lave i kage, bare lidt tidsrøvere. Her er det 3 x chokoladekage-opskrift, så han får lidt højde. Så skærer jeg toppen til og smører det hele op med smørcreme og betrækker med gul fondant. Herefter får han bukser på og så skal arme, ben, hænder og fødder sættes fast. Kanterne køres med et lille takket hjul der laver "syninger" og så skal han have de sjove briller omkring øjet/øjnene og hår eller hat eller hvad man nu finder på. Simsalabim, Minion til Marco. 

Her er den første minion jeg lavede. 


https://www.youtube.com/watch?v=TsqbxwQLeEE

tirsdag den 10. november 2015

Halloween-sjov

Ja nu er det allerede Mortens aften så halloween er jo for længst overstået, men i år fik jeg lov at lave en rigtig halloween-kage og så både cupcakes nogle "ulækre fingre" oveni også. Dét var sjovt!

Halloweenkage med heksebryg og edderkopper:


Edderkoppen voldte mig store problemer. Da jeg for 4. gang havde lavet edderkoppeben som så knækkede da jeg skulle sætte det sammen/løfte den/rette på noget, så opgav jeg det og så måtte jeg sætte "ståltråd" (kagetråd) i benene så de kunne holde formen og ikke knækkede og edderkoppefætteren kunne komme op på kagen. Jeg blev rigtig glad for det samlede resultat og det gjorde modtager også til halloween-fest.

Tilhørende cupcakes:



Til halloweenfesten medbragte vi nogle "klamme fingre" som vi stak ned i slikket til børnene. Det havde vi det mægtig skægt med. Både børn og voksne synes de ellers velsmagende småkager var megaklamme og flere nægtede at spise "neglen" (mandel).



Sidst men ikke mindst, chokoladekranier til de voksne

Indsamling til Knæk Cancer 2015



Ind i mellem donerer jeg en kage til forskellige lejligheder. Det kan være udsatte børn eller familier eller et godt formål. Denne gang var der et arrangement i Herlev der samlede penge ind til Knæk Cancer kampagnen og de efterlyste kager til salg i deres kagebod. Jeg lavede den her med "Livets Træ" på (med små bryst-cancer sløjfer som blomster, det er måske lidt svært at se på billedet).

Indholdet er bare den gode chokoladekage. De blev meget glade og solgte efter sigende godt. I hvert fald fordoblede de deres indsamling fra sidste år, så det var jo dejligt.