Viser opslag med etiketten isomalt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten isomalt. Vis alle opslag

tirsdag den 21. juli 2015

Frost-kager

De bliver bare aldrig trætte af det - Frost-eventyret. Der er så mange små piger der gerne vil have Frost-kager til deres fødselsdage og jeg må desværre sige nej til en del, men her er et udsnit af dem der er blevet lavet til små Elsa-fans for nylig:

Her fik Sven lov at komme med på et afbud. Træerne er lavet af fondantkegler, dækket med guirlander og penslet med royal icing efter brush embroidery -metoden. 


Olaf med et lidt anderledes udtryk denne gang.

Olaf har fundet lidt sommer.

Det blå "is" der altid er ved Elsa er lavet af isomalt.

Alle dem der vises her er ren chokolade-kage. Den gode opskrift selvfølgelig og alle elsker den bare! Inklusiv mig. Den smager SÅ godt og holder sig længe hvis opbevaret korrekt. 

Alle Elsa dukkerne er købt hos secondhandlegetøj.dk 




tirsdag den 28. april 2015

Frost-kage, nu med slot


Det er altid sjovt at lave Frost-kager. Olaf er en udfordring, men han lykkes som regel og han er så hyggelig. I øvrigt bliver han tøsefornærmet hvis han ikke kommer med, så han er som regel at finde i nærheden af Elsa. 

Hvad skal man snart finde på? Jeg har efterhånden lavet nogle stykker af de her meget populære kager til små piger, der har Elsa som det store forbillede for tiden. 


Denne gang konstruerede jeg døren til Elsas isslot og så selvfølgelig "is" rundt om det øverste lag. Jeg kan godt li' pigerne får en individuel kage, men jeg synes det var lidt svært at finde på denne gang og jeg har i hvert fald én mere til om ikke så længe, så jeg må igang med at søge inspiration igen! 

Indholdet er den gode chokoladekage, med jordbærcreme og jordbærpuré imellem lagene. 



søndag den 11. januar 2015

Frost kage (igen)

En anden af weekendens kageprojekter: Frost-kage til vores venners datter Hannah. Det var efter forældrene havde set den sidste Frostkage, så ændrede "bestillingen" sig fra en My Little Pony-kage til Frost og med en 4-årig og en 7-årig herhjemme, så kan jeg SAGTENS forstå det :-D


Denne gang er jeg ikke helt tilfreds med Olaf. Han bliver bedre næste gang, det lover jeg, jeg har 2-3 ønsker på Frostkage i pipeline. :) :) 


lørdag den 20. december 2014

Den gladeste Olaf

Så kom bestillingen på den første Frostkage fra mit køkken. Det måtte jo komme, den film er så populær. Den figur jeg investerede i til at sætte på toppen havde jeg et hyr med at holde fra mine egne piger..

Jeg fik en idé om at bruge isomalt til at lave is bagved Elsa, men jeg har ikke arbejdet med det før, så første forsøg var både skræmmende og sjovt. 20 minutter af tiden gik med at få det af vores trægulv da jeg spildte det første jeg smeltede..

Alt i alt blev den meget flot og jeg er meget stolt af den.


Indholdet er drømmekagebunde med chokolademousse og jordbærmousse lagt imellem. Bundene er dryppet med appelsinsaft. 

Alt undtagen Elsa-figuren på toppen er hjemmelavet. Jeg synes det fungerer rigtig fint at hun kigger ned på Olaf. Han var sjov at lave, der findes en rigtig god tutorial på nettet her.