Viser opslag med etiketten ruffles. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ruffles. Vis alle opslag

onsdag den 3. februar 2016

Den undervurderede dåbskage

Det er altid meget svært når folk spørger på en specifik dåbskage de har set på pinterest, at komme op med den danske variant. Problemet er, at de i USA laver kager der er super høje og flotte og knivskarpe. Indholdet af kagerne er tit rigtig meget kage, meget lidt fyld. I Danmark gør vi det omvendt. Rigtig meget (fløde)fyld og ikke så meget bund..

USA/England

Danmark 

Jeg ved ikke om I kan fornemme problemet, men hvis man laver en dansk kage 15 cm høj med så meget fyld, så mases fyldet ud af siderne og skaber kæmpe problemer med opsmøring og overtræk med fondant (buler!) 

Buler hvor der ikke skal være .. :-/ (ikke min kage, lånt fra Cakecentral)

Nå men lang historie kort(ere): Jeg blev nervøs da jeg fik en forespørgsel på en meget høj dåbskage (fra Pinterest) med perlemorsglans på toppen og så en ombre-effekt med "krøl" (ruffles) for neden. Og for dem der ikke ved hvad ombre er, så er det en farve-graduering. Det vil sige jeg undervurderede fuldstændig hvor lang tid det ville tage at lave det nederste lag med "krøl-effekten".. Men hvis man ikke tager imod en udfordring lærer man jo ikke noget og det hele endte heldigvis godt og modtager blev SÅ glad, pyh. 


Beklager den halvdårlige billedkvalitet, som skyldes, at jeg til stadighed tager billeder med min nu efterhånden gamle iPhone 4s.. :) 




fredag den 23. maj 2014

Amalies prinsessedrøm



Min store pige fyldte 7 år i lørdags (hvor blev de år lige af spørger jeg!). Hun skulle selvfølgelig have en kage med i klassen til at dele ud og den lille dame var meget specifik i sine ønsker til kagen omend vi lige måtte tale lidt om farveskalaen. Jeg har ikke tidligere lavet hverken de der frynser eller diadem, så der måtte jeg på arbejde, men det er jo en del af det sjove.

Jeg spurgte mig lidt for og søgte på nettet omkring det der med at lave tiara/diadem i fondant og det er der mange eksempler på. Det svære er at få det til at se elegant ud samtidig med at det kan holde sammen, for fondant kan altså være meget svært at arbejde med når man gerne vil lave præcisionsarbejde :) Jeg rullede de tynde pølser ud og byggede diademet op omkring en skål og limede sukkerkuglerne på. Så lod jeg det tørre i 2 dage og fjernede så meget forsigtigt og med hjertet i halsen skålen og kun nogle sukkerkugler rullede af, så det var rigtig fint!

Selve kagen er bare chokoladekage smurt op med en vanille/citron-smørcreme for damen ville ikke have noget med lag og cremer som hun sagde. Det gør mit arbejde nemmere i den afdeling, så det er fint med mig ;)

I lørdags hvor hun havde fødselsdag og familien på besøg, skulle vi egentlig ikke have haft kage, men så i sidste øjeblik ombestemte hun sig og ville alligevel have en kage og så måtte jeg skynde mig og samle den mens gæsterne ankom og hun pakkede gaver ud! Hun nåede selv at lave lidt pynt til, men i hasten før festen blev det ikke til så meget, så det blev lidt derefter:



Hva' man ikke gør for dem ;)