Viser opslag med etiketten prinsesse sophia. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten prinsesse sophia. Vis alle opslag

lørdag den 20. december 2014

Prinsesse Sofias julefest

Små piger elsker prinsesse Sofia - Især når man rent faktisk hedder Sofia


Lille Sofias kage består af lyse bunde med jordbærmousse og hvid chokolade. Det nederste overtræk er marcipan, det øverste er fondant. Juletræerne er små kræmmerhuse dækket af royal icing og sukkerkugler. 

Selve Sofia-figuren er en snyder denne gang. Jeg tænkte, at når man er 2 år er man nok ikke så interesseret i kage, som i selve figuren, så det ville være fint at have en figur at lege med. Det viste sig at passe og så kunne de voksne spise kage. 

Diademet på toppen er hjemmelavet. Jeg bygger det op af en skål og så håber det ikke går i stykker når jeg skal fjerne skålen. Det lykkes som regel.. :) 

Glædelig jul og god fødselsdag til Sofia.

lørdag den 26. april 2014

Prinsesse Sofia til fest


Laura som fyldte 4 år er vild med prinsesse Sofia og skulle selvfølgelig holde prinsessefest i dag, så hun fik denne kage med til gæsterne.

Jeg afprøvede en ny opskrift på lagkagebunde. De blev meget luftige, men krummer også meget i opsmøring og deling og jeg ved ikke helt med smagen, så måske prøver jeg en anden opskrift en anden gang.

3 bunde 28 cm. springform (jeg bagte dem på én gang og delte "kagen" i 3 bunde, man kan også bage dem hver for sig.

300 g sukker piskes hvidt med 6 æg. 300 g mel sies med 3 tsk bagepulver og vendes forsigtigt i æggemassen. Bages ved 180 g. til færdig (ca. 20 min hos mig). Hvis du bager dem enkeltvis skal temperaturen op på 225 grader og så tager det kun 5-8 minutter.

Indholdet er en klassisk kagecreme fra Meyers og så den populære hindbær/hvid chokolade-creme som rigtig mange gerne vil have i deres kager. Opskriften er her.

Fondantroserne og perlekanterne er hjemmelavede, men jeg investerede i et sukkerbillede med prinsessen til lejligheden og så synes jeg det ser sødt ud at hun kigger op på "laura", fødselsdagsbarnets navn. ;)