Viser opslag med etiketten gris. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gris. Vis alle opslag

mandag den 14. september 2015

Kage i bondegårdstema

Lille Ellas første fødselsdag skulle fejres med en kage i bondegårds-stil da hun er vild med dyr.


Indholdet er drømmekagebunde (reduceret sukkermængde), og så chokolademousse og hyldeblomstmousse. Jeg var lidt nervøs for om hyldeblomstmoussen nu også kom til at smage af hyldeblomst, men det gør den og det er en rigtig dejlig kombination i kagen. 

Det lille lade-hus er lavet af en slags romkuglemasse (uden rom) og så dækket af fondant, så det kan også spises. Alle dyrene og det øvrige pynt er lavet af fondant og inspiration er fundet på Pinterest. Græsset er smørcreme og vejen er rørsukker.

lørdag den 20. december 2014

Patricks blå traktor



Kage til Patrick som fyldte 4 år og som elsker traktorer! Den skulle være blå, så den blev den selvfølgelig. Det er sandkage med frisk-ost-creme i.

Sidst jeg lavede traktorkage kunne jeg ikke overskue at lave traktoren i fondant, så det blev en snyder, men nu er jeg blevet lidt mere modig :)

Sandkage/poundkage til ca. 15 pers.:
500 g sukker
500 g smør, blødt
500 g mel
8 æg, stuetemperatur
4 tsk bagepulver
vanillekorn fra 1 god vanillestang

Sukker og smør piskes hvidt med vanillekorn. Tilsæt æggene ét ad gangen og tilsidst melet. Bages ved 180 grader i ca. 45 minutter (test med en pind til sidst). Pas på ikke at piske sukker og smør for lidt eller melet for meget og også bage den for meget, alt kan være med til at gøre kagen tør. Ingredienserne skal gerne have samme temperatur inden du starter også.

Ostefrosting/creme:
1 pk usaltet smør
1 pk flormelis
2 pk philadelphia naturel
Vanilleessens
(evt. mere flormelis hvis konsistensen skal være mere fast). Evt. æggehvidepulver hvis der skal bruges til at smøre op med også.

Traktor og andet pynt er rent fondant. Jeg fandt inspiration her til traktoren.