Viser opslag med etiketten blåbærcupcake. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten blåbærcupcake. Vis alle opslag

tirsdag den 28. juli 2015

Sølvbryllupscupcakes

Vores søde naboer skulle have sølvbryllup og ville gerne bestille cupcakes til deres gæster på dagen. Citroncupcakes, chokoladecupcakes og så blåbærcupcakes.

De to første har jeg gode, afprøvede opskrifter på (reducerede mængder idet jeg skulle have 20 af hver), men det har jeg ikke på den sidste. Jeg brugte den her fra Simply Cup N' Cakes. Allerede da jeg ganger opskriften op, kan jeg godt se, at der bliver væsentlig mere end de 27 som mængden burde ud fra beskrivelsen og ganske rigtigt, jeg ender ud med ALT for meget dej. Dejen er meget fed og cupcake-holderen bliver helt gennemblødt at fedtstof og holder derfor ikke den fine lilla farve den ellers havde, men pyt nu med det: Jeg tilsatte lidt creme fraishe og lidt citron til opskriften. Jeg siede blåbærrene igennem en fin si, da jeg hader de der små korn der er i, de sætter sig altid i tænderne.

Frostingen lavede jeg IMBC (italiensk marengs frosting) med blåbær og så dekoreret med friske blåbær og sølvkugler. Det smagte SÅ godt, jeg tror det er min nye yndlings-cupcake!


For at overraske sølvbryllupsparret satte jeg det hele op på mit cupcake-tårn og så havde jeg lavet en cupcake-påfugl til toppen. Det var et stort hit og de var meget glade for det. 


Det var lidt en udfordring at få påfuglen derhen i hel stand, da det valgte at øsregne da vi skulle derhen og så var det varmt og fugtigt resten af dagen, så fondantpynten på påfuglen og på chokolade-cupcakesne led en del under det, men det gik. 

tirsdag den 27. maj 2014

Sociale medier - cupcakes

Med meget kort varsel fik jeg en bestilling på 40 cupcakes til en der havde sidste dag på DR og arbejder med de sociale medier, så det skulle være Facebook/Twitter cupcakes. Fordi jeg havde så lidt tid, valgte jeg at få printet logoerne i sukkerprint til at sætte på, så det var den lidt nemme løsning denne gang. Så fik den til gengæld fuld gas på opskriften og det gav pote, de blev virkelig gode!



Blåbær cupcakes og jordbær cupcakes
Det er den samme grundopskrift, blot tilsat jordbærpure eller blåbærpure.

1 ps frosne blåbær/jordbær koges med lidt sukker (½-1 dl), korn og stang vanille, skal af 1 citron og citronsaft. Blendes og sies (kun blåbær). Stilles på køl.
320 g mel
2½ tsk bagepulver
Lidt salt
2 vanillestænger
120 g smør (stuetemperatur)
325 g sukker
2 store æg (stuetemperatur)
3 dl sødmælk eller 5 dl creme fraishe

Smør, vanillekorn og sukker piskes hvidt. Æggene tilsættes ét ad gangen, pisk imellem. Mel, bagepulver og salt sies sammen i en skål og tilsættes skiftevis med mælken/creme fraishen. Tilsidst tilsættes blåbær/jordbærpureen. Hold lidt tilbage hvis du vil have noget tilsat til frostingen.

Bages i en 160 grader varm ovn 15-20 minutter. Køles helt af før de dekoreres med frosting mv.

Facebook-cupcaken er dekoreret med citron/creamcheese frosting:
125 g usaltet smør (stuetemperatur)
180 g philadelphia naturel
4-500 g flormelis (mængden justeres efter ønsket konsistens!)
skal og saft af 1 økologisk citron
Evt. lidt blåbærpure - obs, det kan godt blive lilla!
Det hele piskes roligt sammen indtil den ønskede konsistens er opnået og det kan pipes på kagen.

Twitter-cupcaken er dekoreret med en jordbærfrosting:
125 g usaltet smør (stuetemperatur)
4-500 g flormelis
1 dl jordbærpure
evt. lidt vanilleessens
Det hele piskes roligt sammen indtil den ønskede konsistens er opnået og det kan pipes på kagen.