Viser opslag med etiketten frost-kage. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten frost-kage. Vis alle opslag

torsdag den 12. november 2015

At overgå sine Frost-kreationer

Min datter ser ofte på de Frost-kager der bliver afhentet af den ene lille glade pige efter den anden og hver gang siger hun "jeg skal også have en Elsa-kage til min fødselsdag mor!" så når hun nu endelig havde fødselsdag (5 år), så skulle hun dælme også have en flot en af slagsen. Heldigvis ville hun bare have Elsa og ikke Olaf, som jeg faktisk er lidt træt af at lave i fondant ;)

Jeg fandt en youtube video med en Elsa-kage som jeg tænkte ville være perfekt til hende og det endte med dette resultat:


Hun fik "tilfældigvis" en Elsa-dukke i fødselsdagsgave og så lånte jeg den til at klæde i den her kjole. Morgenen efter hendes fødselsdag stod den klar i køkkenet til at børnehave skulle komme på besøg og hun stod tidligt op og listede nedenunder og så kom hun op til mig i sengen og hviskede med et stort smil "Elsa-kagen er så flot mor". Det var bar' dejligt :) :) 

Kjolen er fondant og kappen er Isomalt. Kappen blev ikke så flot som jeg havde håbet, men børnehaven var megaglade og kunne også godt li' chokoladekagen der var indeni Elsas kjole. 

Jeg elsker at lave dukkekager, det er så hyggeligt. Min favorit indtil videre var piratkagen som var en kagedonation, men Elsakagen tror jeg måske er min nye favorit. Måske.

lørdag den 19. september 2015

Da Olaf glemte sine kulstykker..

Mathilde havde fødselsdag og skulle ligesom rigtig mange andre små piger have en kage med Frost-tema! Jeg tør stadig ikke lave Elsa, så hun er fortsat en (meget populær) plastikdukke fra Bullyland , men jeg synes selv jeg efterhånden er blevet ferm til at lave Svend og jeg er rent ud sagt ved at være træt af at lave Olaf - mest fordi hans hår og arme er så skrøbelige.. Nu har jeg lært at lave adskillige ekstra til når de knækker af.. Denne gang gik det nok liiiige hurtigt nok med Olaf, for i samme øjeblik jeg står og skal aflevere kagen til Mathildes mor, kommer jeg til at se at Olaf mangler noget. Hans kulstykker ligger hjemme på køkkenbordet og glor. Ih.



Heldigvis kunne Mathildes mor ikke se noget galt med kagen og Mathilde tilgav mig med det samme, så alt vel. Indholdet er (som altid) den fantastiske chokoladekage.