Viser opslag med etiketten oscar. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten oscar. Vis alle opslag

mandag den 22. februar 2016

Thomas Tog til fødselsdag

Oscar er et lille chokoladeøre, så hvert år får han en chokolade-lagkage med chokolademousse imellem lagene. Oscars mor vil gerne at alt skal være økologisk, så jeg køber alt økologisk til kagen, undtagen fondant som jeg endnu ikke har fundet i en økologisk udgave. Jeg bruger normalt mange økologiske varer, men fravælger dem jeg synes er unødvendigt dyre - Er du f.eks. klar over hvor latterligt dyrt økologisk flormelis er? ;) Til gengæld kan man få en rigtig udmærket økologisk chokolade i Netto og da der skal mindst 500 g af den til en kage af denne størrelse, kan det godt svare sig at se sig for.


Alt pyntet er fondant og lavet i stil med et design Oscars mor havde fundet via google. Den var sjov at lave og jeg synes den blev meget vellykket. "Shine" er lavet ved at pensle fondanten med en LILLE smule vand med lidt olie i.

lørdag den 24. januar 2015

Økologisk racerkage

Ikke alle børn er optagede af Frost-filmen for tiden, så i dag fik jeg lov at lave en anden kage til Oscar, som fyldte 3 år og er vild med biler!


Det er en chokoladekage med chokolademousse, så der er nok én der er glad for chokolade! Mor havde ønsket at ingredienserne så vidt muligt var økologiske. Det gør jeg så vidt muligt i forvejen, men f.eks. økologisk flormelis koster ca. 26 kr. for en pakke hvor alm. flormelis koster 7 kr., så lige dér sparer jeg som regel lidt, men det gjorde jeg så ikke her. Økologisk sukker, æg, mælk, mel, smør, flormelis, bagepulver - og så kom vi til chokoladen, som jeg også havde tænkt skulle være økologisk, indtil jeg smagte på den, så skulle den det ikke.. (bvadr). Økologisk fondant er jeg endnu ikke stødt på, men sig til hvis du ser noget, det kunne da være sjovt at prøve.

Kanten er royal icing og racerbilen er lavet efter en tutorial der ligger på nettet her.

Oscars familie er en dejlig blanding af mennesker der taler fransk, engelsk og dansk, men den fælles reaktion på kage "AAAH" og store smil, var helt igennem forståelig og dejlig at opleve :-D Især hovedpersonens store øjne var i sig selv tak nok.