Du har sikkert set utallige kransekagetårne rundt omkring, i hvert fald myldrer de ud i kagemiljøet i mere eller mindre skæve-tårn-i-pisa-agtige versioner. Jeg har lavet 3 tårne i år. Et til arbejdet, et lille et til mine forældre og så et til festen i aften. Så fik jeg øvet de der ringe og glasur og det hele (det til arbejdet er fortæret og det smagte dejligt!).
Det lille står snorlige men det stor er stadig lidt skævt. Så konstruktionen må jeg øve lidt mere til næste år. Det er Mette Blomsterbergs opskrift jeg har fulgt. Den er udmærket og ikke svær at arbejde med. Du kan læse den her. Der er tilsvarende opskrift og tips til det her. Sidstnævnte er bedst til kransekagekonfekt og er lidt sværere at arbejde med. Det er vigtigt man overholder køle/hviletider (ikke køre/hviletider..) ;)
Næste år kan det så være jeg skal prøve kræfter med det der overflødighedshorn.
Godt nytår! Pas på håndværkerne i morgen ;)
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Nytår. Vis alle opslag
torsdag den 31. december 2015
fredag den 2. januar 2015
Kransekage - opskrift og tip
Kransekage kan være et svært emne til nytår. Jeg ville gerne selv have lavet et overflødighedshorn i år - det så da nemt ud da de lavede det i kagedysten - meen jeg blev klogere og efter at have formet den første ring og tænkt at det måske ikke rigtig var så nemt og så bagefter at have smidt hele den første plade med kransekage ud fordi de var underbagte, så blev tiden i år kun til nogle kransekagebrød, som til gengæld var rigtig gode.
Der er utrolig mange forskellige opskrifter med variationer i sukkertype og mængde. Hvis der bliver for meget "æggesnaps" synes jeg kransekagemassen bliver for våd og svær at arbejde med, så det er med at finde balancen.
Opskriften jeg fulgte lyder således:
500 g rå marcipan
75 g past. æggehvide
175 g rørsukker
Pisk æggehvider og rørsukker (nogle rører det bare sammen, andre pisker det hvidt, jeg har ikke observeret en forskel i slutresultatet). Lad massen hvile ½ time, eller til sukkeret er helt opløst. Ælt herefter æggesnapsen ind i marcipanen til du har en ensartet masse. Lad dejen hvile en times tid, eller i en plastikpose på køl, meget gerne til næste dag.
Hvis du har en trekantet tyl, kan du komme kransekagemassen i en pose og sprøjte det ud på bagepladen i de former du ønsker. Det kommer som regel til at se lidt rustikt ud til at starte med, det retter du af ved at komme en smule vand på fingrene og så dutte ender eller kanter eller hvad du nu synes. Du kan også bruge en paletkniv.
Hvis du skal lave kransekagekonfekt, så er det bare at sprøjte ud med en stjerneformet tyl. Så må massen godt være lidt mere fast.
Hvis du skal lave et tårn med ringe, skal du lave trekantede pølser i lige længder - altså 8, 10, 12 14 cm. osv. Hver ring er 2 cm større end den foregående. Slut af med at lave en kugle til top. Luk hvert stykke sammen til ringe der sættes med god afstand på en bageplade med bagepapir. Tryk ringene flade på toppen så de kan sættes ovenpå hinanden. Brug et skærebræt eller andet så ringene bliver så lige som muligt (ellers hælder/vælter dit tårn).
Kransekagen bages i alm. ovn ved 190 grader i ca. 10 minutter. Én plade i ad gangen, ellers får du måske forskellig farvetoner på ringene. De skal være gyldne. Hvis din ovn laver hård undervarme, så vil de have tendens til at blive mørke i bunden før på toppen, det kan du afhjælpe ved at bage på to bageplader ovenpå hinanden. Hvis du bager ringe må du endelig ikke give dem for lidt, så kan bundene ikke bære vægten af de andre ringe. Lad dem køle helt af inden du arbejder med chokolade og glasur.
Glasuren består af lidt æggehvide som piskes (meget) med flormelis. Konsistensen kan være svær at ramme, den må ikke løbe, men den må heller ikke være for hård.. Tommelfingerregel kan være at glasuren ikke løbe sammen når du holder op med at piske, men holder de toppe piskningen har lavet i skålen. Prøv dig frem. Selve arbejdet med at få glasuren til at se rigtig ud på stykkerne, kommer med øvelsen. Du kan evt. teste på en grydeske eller et kosteskaft hvis du vil have lidt træning i håndleddet først.
Kransekagen bliver kun bedre af en tur i fryseren, så lav den gerne ugen før.
Du kan vælge at komme tempereret chokolade i bunden af kransekagestykkerne eller du kan stable dem ovenpå den våde glasur alt efter hvad du kan lide. Tilføj evt. flag eller chokoladesnirkler af tempereret chokolade også.
Billede fra Mette Blomsterberg
Etiketter:
kransekage,
kransekagekonfekt,
kransekagetårn,
Nytår
torsdag den 1. januar 2015
Nytårsmenu
Det store spørgsmål hvert år er hvad skal menuen være til nytår - hvis man da ikke bestiller udefra - man kan nu efterhånden få nogle virkelig flotte og delikate menuer til rimelige penge fra catering firmaer over hele landet. Vi kan altså bedst lide at gøre alt arbejdet selv, selvom det ikke sjældent er væsentlig dyrere, så er tilfredsstillesen altså bare gennemført når det hele klapper.
Her er vores menu til inspiration:
Forret
Oksetartar af oksemørbrad a la Gastromand
Rødbeder i flere former
Persilleolie og gul sne
Hovedret
Bøf Wellington med fois gras a la Price
Pommes Anna
Sauterede grønsager & demi glace
Dessert
"Chokopagne" a la Cakeateer ;) Inspireret af Mette Blomsterbergs opskrifter dog.
Chokoladefondant med blødende hjerte
Champagnemousse med skud af lime
HansensVanilleis med glaskaramel
Her er vores menu til inspiration:
Forret
Oksetartar af oksemørbrad a la Gastromand
Rødbeder i flere former
Persilleolie og gul sne
Beklager billedkvaliteten, der var ikke lys nok til iphone-fotos.. :) Man kan ikke rigtig se tartaren som gemmer sig under rødbederne som er dels crispy og dels syltede. Vi glemte den gule sne, så den må I tænke jer til (revet frossen æggeblomme). Det smagte fantastisk!
Hovedret
Bøf Wellington med fois gras a la Price
Pommes Anna
Sauterede grønsager & demi glace
Det her var SÅ godt. Kødet var perfekt og det smagte virkelig fantastisk - det kan godt anbefales. Jeg har tit tænkt på at vi skulle prøve at lave det, fordi de altid laver det når vi ser "Hells Kitchen" med Gordon Ramsay, men altså det er jo ikke en billigt stykke kød, så nu var anledningen der og alle var enige om at det var supergodt. Vi har dog kun brugt 50 g fois gras og ikke 200 g som der står i opskriften.
Sovsen - demi glace - er lavet på en fond der er kog ind i dagene før med okseben osv.
Dessert
"Chokopagne" a la Cakeateer ;) Inspireret af Mette Blomsterbergs opskrifter dog.
Chokoladefondant med blødende hjerte
Champagnemousse med skud af lime
HansensVanilleis med glaskaramel
En lille symfoni af søde sager. Champagnemoussen har fået en limegelé på toppen, lidt limeskal og sølvglitter. Den er meget mild i smagen og bliver lidt overdøvet sammen med chokoladefondanten, men fungerer godt som "starter". Chokoladefondanten er lavet med Valhrona chokolade som har en kraftig smag og er VIRKELIG god sammen med den gode vanilleis.
Limegeleen er lavet på samme måde som du ville lave enhver anden frugtgele - jeg tog lidt limesaft og limeskal og kogte sammen med lidt sukker (det var på slump, så ingen mængder, desværre). Derefter blandede jeg et par blade husblas i den varme masse. Lod det køle og så med det samme ovenpå moussen der allerede var i køleskabet.
Godt nytår! :)
Etiketter:
champagne,
champagnemousse,
chokoladefondant,
chokopagne,
gele,
glaskaramel,
lime,
limegelé,
Nytår,
nytårsmenu
mandag den 2. januar 2012
Nytårscupcake
Godt nytår!
Lun smør og vand i en gryde, til smørret er smeltet. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
Pisk i en rimelig stor skål vaniljesukker, sukker og æg til en tyk æggesnaps med en håndmikser. Bland i en anden skål mel, kakao og bagepulver og sigt det ned i ’snapsen’. Vend det forsigtigt sammen, til dejen er næsten ensartet. Pisk det smeltede smørvand sammen og vend det forsigtigt i dejen. Stop, når dejen er helt ensartet og sammenhængende.
Vend et par gange i dejen igen, kom den op i en engangssprøjtepose og klip et lille hul (husk, det kan altid klippes større, men ikke mindre). Fordel dejen i seks forme.
Bages i ovnen ved 180 grader i 10 minutter, til de giver efter ved et let tryk. Køles helt af inden der kommes frosting på.
Min frosting var som sagt karamelsirup (sukker smeltes, tilsættes lidt vand, koger af), smør og flormelis, men det vil jeg nok ikke bruge en anden gang, selvom smagen er dejlig.
Og sukkerslør vil jeg ikke komme med opskriften på her, det er simpelthen for langhåret, den må I google :) Men sjovt ser det ud og det var også lidt sjovt at lave.
Mette Blomsterbergs karameldrømme: http://www.metteblomsterberg.dk/opskrifter/karameldromme/
Her er mit bud på en festlig nytårscupcake.
Den er inspireret af Mette Blomsterbergs juledessert med sukkerslør på. Det er en karameldrøm med sukkerslør.
Frostingen var rigtig dum. Jeg havde en ide med at putte karamel i i stedet for f.eks. mælk eller anden smagsvariant, men karamel og smør og flormelis danner bare en slags smulder i stedet for at samles til en frosting, så det arbejdede jeg længe med og det fik aldrig rigtig den konsistens jeg ville have.
Kagen blev til gengæld rigtig lækker og selvom sukkersløret godt kan være lidt svært at spise, så smager de tre dele himmelsk sammen, hvis jeg selv skal sige det!
Opskrift på (mine) karameldrømme:
6 stk.
45 g smør
¼ dl vand
1 god vanillestang
75 g sukker
1 æg
45 g hvedemel
1 spsk god kakao
¼ tsk bagepulver
Lun smør og vand i en gryde, til smørret er smeltet. Flæk vaniljestangen på den lange led og skrab kornene ud med en lille kniv.
Pisk i en rimelig stor skål vaniljesukker, sukker og æg til en tyk æggesnaps med en håndmikser. Bland i en anden skål mel, kakao og bagepulver og sigt det ned i ’snapsen’. Vend det forsigtigt sammen, til dejen er næsten ensartet. Pisk det smeltede smørvand sammen og vend det forsigtigt i dejen. Stop, når dejen er helt ensartet og sammenhængende.
Vend et par gange i dejen igen, kom den op i en engangssprøjtepose og klip et lille hul (husk, det kan altid klippes større, men ikke mindre). Fordel dejen i seks forme.
Bages i ovnen ved 180 grader i 10 minutter, til de giver efter ved et let tryk. Køles helt af inden der kommes frosting på.
Min frosting var som sagt karamelsirup (sukker smeltes, tilsættes lidt vand, koger af), smør og flormelis, men det vil jeg nok ikke bruge en anden gang, selvom smagen er dejlig.
Og sukkerslør vil jeg ikke komme med opskriften på her, det er simpelthen for langhåret, den må I google :) Men sjovt ser det ud og det var også lidt sjovt at lave.
Mette Blomsterbergs karameldrømme: http://www.metteblomsterberg.dk/opskrifter/karameldromme/
Etiketter:
karamel,
karameldrømme,
Mette Blomsterberg,
Nytår,
Nytårscupcake,
opskrift,
sukkerslør
Abonner på:
Opslag (Atom)