Viser opslag med etiketten fondant sløjfe. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten fondant sløjfe. Vis alle opslag

lørdag den 19. september 2015

Majas lyserøde fødselsdagsdrøm

Min gode kollega ville gerne overraske sin niece med en ægte lyserød prinsessekage på hendes fødselsdag. Hvis der er noget jeg har styr på er det da efterhånden prinsessekager, eftersom jeg selv har to prinsesser i huset, så det kunne både være en barbiekage eller en kage med f.eks. et diadem på - valget faldt på sidstnævnte så det her blev resultatet:


Niecen kan ikke lide traditionel lagkage, så valget faldt på den fantastiske chokoladekage jeg altid bruger. Det er så sjovt - hver gang jeg foreslår det for folk bliver de sådan lidt "arh, bare chokoladekage?" men når de så har smagt den, så er de i 7. himmel og kan ikke rose den nok. Jeg SAGDE det jo.. Lidt det samme skete her. Først blev niecen megaglad for sin kage, men udbryder så - jamen jeg kan jo ikke li' lagkage - og da hun så opdager det er chokoladekage og den ovenikøbet smager VILDT godt, var det hele jo bare en succes. 

Jeg SAGDE det jo.



lørdag den 21. februar 2015

Hyldest til den tykke mave

Man har kun "lov" til at være tyk af én årsag, nemlig den her


Heldigvis har veninder til vordende mødre adopteret den der tradition fra USA hvor man fejrer den kommende baby (og mor) lidt før fødslen med gaver og ikke mindst - kage. Min første babyshower-kage var til min svigerinde for ikke så længe siden og med til hendes babyshower var en veninde, som så fandt på at glæde hendes anden veninde med den her.

Som det ses af farven er det en dreng der ventes. Indholdet af kagen er præcis det samme som til min svigerindes.

Det er så hyggeligt at lave de der kager, det minder måske lidt om da jeg ventede mine egne piger og så den lille babyfod og sidst men ikke mindst at man får lov at "designe" en kjole. Jeg vinder nok ikke nogen "fashion-forward" priser, men det er superhyggeligt og jeg håber den kommende mor blev ligeså glad for kagen som jeg var for at lave den til hende.