søndag den 18. januar 2015

Olaf på stranden (Frost-kage)

Weekenden bød på årets første "kagerod" i form af en misforståelse, men den blev reddet ved at skille kagen i to og gøre to børnefamilier glade med Frost-kager til ungernes fødselsdage.

Først dobbeltfødselsdag hos Laura (5) og Rosa (8).



Olaf er kommet på stranden med diverse tilbehør 


Elsa er i sit isparadis 


Indholdet er jordbærmousse og så en variant af limemousse som jeg fandt flere steder, bland andet hos Momses Univers, men hvor jeg har ændret en smule på opskriften til at passe mine smagsløg og vaner :) 

Laves umiddelbart før kagen samles i bagering foret med bageplast:
4 dl piskefløde
2 dl creme fraiche
2 dl sødmælksyoghurt naturel
1,5 dl rørsukker
3 tsk fintreven limeskal (økologisk)
1 dl limesaft (ca. 6 limefrugter)
6 blade husblas

Udblød husblassen i koldt vand i 10 minutter
Pisk fløden let.
Pisk creme fraiche, yoghurt og sukker på lav hastighed til sukker er opløst. 

Tag husblassen op og "kram" vandet af. Smelt over vandbad med limesaft og -skal.

Rør 2 spsk af yoghurtblandingen i husblassen, hvorefter det røres i resten af yoghurtblandingen. Vend derefter piskefløden i yoghurtblandingen.

Hæld moussen på den klargjorte kagebund og stil på køl min. 6 timer - gerne til dagen efter. 

Klik her for flere frostkager

2 kommentarer:

  1. Hvordan har du lavet, det der skal forestille at være is? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Caroline, det blå "is" er isomalt. Det kan købes mange steder, f.eks. her: https://vildmedkager.dk/diverse/180-sk-klar-tempered-isomalt-uden-farve-125g.html?search_query=isomalt&results=2

      Slet