tirsdag den 6. oktober 2015

Pacman fra Pacworld

Pac-man ved jeg hvem er (hvem gør ikke det?!), men jeg ved altså ikke hvad Pac World det er, så da jeg blev spurgt om jeg kunne lave Pac-man fra Pacworld, måtte jeg lige google det. Det viste jeg selvfølgelig at være en udtryksfuld gul fætter, så ham lavede jeg, ligesom jeg lavede minion'en for ikke så længe siden.


Pac-man indeholder chokoladekage med vanillesmørcreme og er overtrukket med fondant. Det nervøse spøgelse er ren fondant. Kagen gik rent ind hos fødselaren som blev 6 år.

mandag den 5. oktober 2015

Dåbskage med verdens sødeste bamse


En gammel skolekammerat jeg ikke har set i så mange år at jeg ikke gider tælle efter, sagde pludselig hej og om jeg ikke ville lave dåbskage til hendes lille prinsesse og dét ville jeg selvfølgelig for dåbskager er så hyggelige! Hun forelskede sig i en jeg har lavet tidligere og ville gerne have den i stil med den bare der lige kunne snige sig en sommerfugl med, for det var der på invitationerne.

Indholdet er de lyse bunde som bare er Arlas drømmekage med lidt reduceret sukkermængde og så hindbærmousse og chokolademousse som her.

Jeg synes bamsen i hjørnet der nusser med sit nussetæppe blev megasød og Dagmars storebror blev da også ret forelsket i ham og ville have den med hjem :D Ret sikker på den er blevet spist nu dog..

Overtrækket er marzipan (20% mandler) og så er kanten crimpet. Alt pynt er fondant.

søndag den 4. oktober 2015

Sommer-Olaf


Frost-feberen raser stadig. Her Izabellas fødselsdagskage som skulle være med sommer-Olaf-tema fordi hele hendes fødseldagsfest blev holdt i temaet. Designet er helt og holdent Izabellas mor der har tegnet og ønsket og så har jeg lavet det derefter. Med undtagelse af, at vi gerne ville have haft at Olaf holdt hans sommerhat i hånden oppe i luften, men det havde jeg ikke styrket hans arme nok til, så da jeg havde knækket to af dem, blev jeg enig med mig selv om at det ikke bliver denne gang han får lov at holde sin hat, den måtte blive på badehåndklædet. Bierne blev smaddersøde synes jeg og modtaget var meget glad! 

Det lidt sjov er at min egen Isabella også fylder 5 år lige om lidt og også gerne vil have en frostkage - nok bare hvor Elsa er inviteret også, så der er flere Frost-kager på vej. 

Indholdet er lyse bunde, chokolademousse med chokolade stykker og jordbærmousse (laves ligesom hindbærmoussen, bare med jordbær sføli). 


En uges tid efter var der bud efter Olaf igen, denne gang med endnu en design-bevidst mor, som gerne ville have med sukkerprint: 




Sukkerprintet kan købes i Føtex til ca. 50 kr. Olaf er hjemmelavet som altid og indholdet af kagen er de samme lyse bunde, med hvid chokolademousse og hindbærmousse. Denne gang uden husblas (da det indeholder svin). Den hvide chokolademousse smagte SÅ lækkert jeg havde nær ædt det hele selv ;) Det er bare 1/4 liter fløde og 200 gram hvid chokolade. Fløden varmes til ca. 80 grader, hældes over fløden, røre grundigt sammen og sættes på køl til næste dag hvor det piskes op.