Da vi startede med at tale om kagen var det lidt over 100 mennesker vi snakkede om, men vi endte på 140 mennesker, for de vidste ikke rigtig hvor mange der kom. Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg fik sagt ja til det, for det kan mit lille køkken slet ikke klare, jeg plejer at sige stop ved omkring 80 kuverter..
Nå, men heldigvis har jeg en mor der var rejst til Australien så hendes kæmpe landkøkken og kummefrysere og 2 ekstra køleskabe var ledige og så var det at gå igang. Jeg har ikke noget imod at fortælle, at jeg i MÅNEDER op til, kunne vågne klokken 4 om morgenen og give mig til at spekulere på den her kage. "Jeg er ikke så god til at lave roser, der skal vildt mange roser på" - "jeg er ikke så god til marcipan, der skal VILDT meget marcipan på" - "gisp, hvordan skal der være kage nok til såmange mennesker 1-2-3-4..." - "hvad nu hvis.." osv. osv. Sikke en stressfaktor altså, det er jeg ikke sikker på jeg gider igen!
Roserne fik jeg øvet på i ugerne op til og de endte faktisk med at blive helt hæderlige, efter at de første af dem måtte fodres til ungerne ;)
Nå, men dagen oprandt og jeg havde i dagene op til bagt bunde (20!) og lavet mousse (6 liter!) og så stod jeg på mine kontornusser-fødder i køkkenet fra 9-17 for at samle, dække og dekorere kagen! 1½ time mere dagen efter for de sidste detaljer og så hen og levere på restauranten, med hjertet i halsen hele vejen. Jeg skal have et stort skilt til bilen "AF BANEN, KAGELEVERANCE IGANG"
Her er resultatet, beklager den dårlige billedkvalitet. Det første billede var egentlig bare for lige at se hvordan det så ud samlet og blomsterne ligger bare på niveauerne, der mangler blade osv. Det andet billede er da jeg er helt færdig og lige før levering, men jeg turde ikke sætte toppen på igen af frygt for uheld - TÆNK hvis jeg tabte den - alt det arbejde, det turde jeg ikke...
Så skulle man tro jeg var glad ikke? NEJ. Nu fik jeg ondt i maven. Jeg kunne se mange fejl i marcipanen og på trods af ret meget flormelis, så var marcipanen ret meget marcipan-farvet og ikke så lys, som jeg godt kunne have tænkt mig. Tænk, hvis bruden nu hader kagen?! Jeg var lige ved at give mig selv mavesår indtil jeg endelig hørte fra brudgommen næste dag at de ELSKEDE kagen. Den smagte virkelig godt (dét vidste jeg godt) og de synes den var SÅ flot og fik mange forespørgsler fra gæster på hvor den var fra. Pyyyh! Det lettede.
Nu vil jeg pleje min lænd, som stadig er sur på mig efter hele den omgang ;)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar