mandag den 5. oktober 2015

Dåbskage med verdens sødeste bamse


En gammel skolekammerat jeg ikke har set i så mange år at jeg ikke gider tælle efter, sagde pludselig hej og om jeg ikke ville lave dåbskage til hendes lille prinsesse og dét ville jeg selvfølgelig for dåbskager er så hyggelige! Hun forelskede sig i en jeg har lavet tidligere og ville gerne have den i stil med den bare der lige kunne snige sig en sommerfugl med, for det var der på invitationerne.

Indholdet er de lyse bunde som bare er Arlas drømmekage med lidt reduceret sukkermængde og så hindbærmousse og chokolademousse som her.

Jeg synes bamsen i hjørnet der nusser med sit nussetæppe blev megasød og Dagmars storebror blev da også ret forelsket i ham og ville have den med hjem :D Ret sikker på den er blevet spist nu dog..

Overtrækket er marzipan (20% mandler) og så er kanten crimpet. Alt pynt er fondant.

søndag den 4. oktober 2015

Sommer-Olaf


Frost-feberen raser stadig. Her Izabellas fødselsdagskage som skulle være med sommer-Olaf-tema fordi hele hendes fødseldagsfest blev holdt i temaet. Designet er helt og holdent Izabellas mor der har tegnet og ønsket og så har jeg lavet det derefter. Med undtagelse af, at vi gerne ville have haft at Olaf holdt hans sommerhat i hånden oppe i luften, men det havde jeg ikke styrket hans arme nok til, så da jeg havde knækket to af dem, blev jeg enig med mig selv om at det ikke bliver denne gang han får lov at holde sin hat, den måtte blive på badehåndklædet. Bierne blev smaddersøde synes jeg og modtaget var meget glad! 

Det lidt sjov er at min egen Isabella også fylder 5 år lige om lidt og også gerne vil have en frostkage - nok bare hvor Elsa er inviteret også, så der er flere Frost-kager på vej. 

Indholdet er lyse bunde, chokolademousse med chokolade stykker og jordbærmousse (laves ligesom hindbærmoussen, bare med jordbær sføli). 


En uges tid efter var der bud efter Olaf igen, denne gang med endnu en design-bevidst mor, som gerne ville have med sukkerprint: 




Sukkerprintet kan købes i Føtex til ca. 50 kr. Olaf er hjemmelavet som altid og indholdet af kagen er de samme lyse bunde, med hvid chokolademousse og hindbærmousse. Denne gang uden husblas (da det indeholder svin). Den hvide chokolademousse smagte SÅ lækkert jeg havde nær ædt det hele selv ;) Det er bare 1/4 liter fløde og 200 gram hvid chokolade. Fløden varmes til ca. 80 grader, hældes over fløden, røre grundigt sammen og sættes på køl til næste dag hvor det piskes op. 

tirsdag den 22. september 2015

Bryllup i parken

Anders & Lasse sagde ja til hinanden i en park under en pavillon og vejrguderne var med dem, så de havde den smukkeste varme efterårsdag som ramme for deres begivenhed og så var jeg så heldig at få lov at lave deres kage.

De havde forelsket sig i denne her, som er fra Mette Vinther

- men bryllupsfiguren skulle selvfølgelig være anderledes og så havde Lasse lige det ønske, at det skulle være marcipan og ikke fondant, da de ikke bryder sig om det (det gør jeg heller ikke, men det er bare så meget nemmere at arbejde med).

Heldigvis viste marcipanen sig fra den nemme side lige dén dag, så jeg endte med at være helt stolt af resultatet:


Indholdet er lyse bunde med hindbærmousse med hvid chokolade og chokolademousse. Anders og Lasse havde efter sigende en dejlig dag og var meget glade for deres kage. :) Yay. 

mandag den 21. september 2015

Bryllupskagefeber

Det er bryllupssæson. For lang tid siden henvendte der sig en sød pige med en forespørgsel på den her kage:


Slap lige af, den der kage er lavet af en top-professionel kagedekoratør og så er den i øvrigt fra USA, hvor de stort-set ikke kommer noget fyld i kagerne, dvs. opsmøring og overtræk af kagen er en leg i forhold til herhjemme hvor der er mere fyld (mousse) end kage! Og så er perlerne ægte vintage-perler.

Nå, men jeg står da ikke tilbage for en udfordring, så jeg sagde ja til at ville prøve at gøre den efter, dog at hun ikke måtte forvente det niveau dér for det er altså stadig min hobby (selvom timerne snart løber op i noget der ligner et fuldtidsarbejde..). 

Roser er altid en udfordring at lave, men nu har jeg lavet mange, så jeg har nogenlunde styr på den efterhånden, men der går stadig mange til når jeg skal udvælge dem jeg synes er gode nok til at komme på kagen, så der skal laves ekstra mange. 

Jeg valgte at komme spiselige "perler" på kagen, som så er penslet med noget der minder om marmor-glans, så de nærmer sig ovenstående ægte perler. 

Mit forsøg på virkelig elegant bryllupskage i 4 etager kom til at se sådan ud (beklager dårlig billedkvalitet, jeg var så stresset over kagen at jeg glemte at tage billeder hjemmefra):


Jeg måtte til min ærgelse indse, at jeg overhovedet ikke kan lave brush-embroidery (det er de hvide blomster der er malet på siden) i samme niveau som ovenstående dekoratør, og hvis jeg kunne, så ville det have taget ENORMT lang tid.. Blomsterne er jeg dog ret stolt af og glad for og helhedsindtrykket synes jeg også blev rigtig fint. Bruden var MEGET glad for kagen og det var jo hovedsagen, så alt i alt en god oplevelse. 

I øvrigt, da jeg skulle levere kagen, var det tilfældigvis den dag Farø-bro-løbet synes det er helt fint at lukke motorvejen i flere timer og så valgte vejrguderne at himmel og hav skulle stå i ét, så levering var en udfordring, men det lykkes da. 


Masha & Bjørnen

Det her var en af dem hvor, når jeg får forespørgslen så går jeg lige i stå et øjeblik og tænker "hvordan mon man gør det" - men så synes jeg det er superspændende og så siger jeg ja til opgaven uden at tænke nærmere over dét..

En sød kollega spurgte om jeg kunne lave en kage med Masha og Bjørnen som tema, for det elsker hendes lille Elliot. Jeg googlede en masse og Pinterest er et godt sted at finde inspiration til kager og så kom der den her ud af det:


Mennesker er bare det sværeste af modellere - hvilket er årsag til at alle Frostkagerne har en kunstig Elsa på - men jeg tog udfordringen op med Masha. Hun blev ikke perfekt, men mine børn kunne genkende hende (uden bjørnen og uden at jeg havde sagt noget), så jeg tænker hun må gå an. 

Bjørnen var sjov at lave, selvom det tog en evighed at lave hans pels - se lige hans kløer og hjerteformede næse <3 Så var det egentlig bare de to der skulle være på kagen, MEN så skrev min kollega at de blev lidt flere gæster end først aftalt og jeg havde set det lille træhus på Pinterest og det valgte jeg så at brug en masse tid på at lave og det var så hyggeligt! Jeg synes det blev smaddergodt og det blev en af de få kager hvor det gør en lillesmule ondt i hjertet når den forlader køkkenet ;) 



søndag den 20. september 2015

Bryldåb

Vores gode venner skulle giftes og holde barnedåb - bryldåb - og de spurgte om jeg ville lave kagen, det ville jeg selvfølgelig gerne. De har selv lavet designet, som selvfølgelig skulle repræsentere brudeparret og deres dreng. Desværre var restaurantens køleskab for fugtigt, så nogle af blomsterne er fladet lidt ud og fondanten på siden af kagerne er krøllet en smule :-/ Men de blev rigtig glade og mange gæster komplimenterede smagen, så det gik.


De havde bedt om lyse bunde med hindbærmousse og chokolademousse og så specifikt fondant som overtræk fordi de ikke bryder sig om marcipan. Se, det var let jo. ;)

Først var jeg meget i tvivl om hvordan jeg skulle lave hjerterne. Jeg har ikke en form til 3d hjerter så jeg var lidt på jagt efter noget jeg kunne lave en form efter, men fandt ikke noget, så til sidst satte jeg mig bare ned og lavede dem i hånden og det fungerede jo rigtig fint, så det skulle jeg bare have gjort fra starten af. Det er nok lidt svært at se på billedet, men det blå hjerte er marmoreret, bare for at give lidt spil. Nogle af børnene gik i krig med at spise de relativt store fondant-hjerter, selvom jeg prøve at forklare at det bare var til pynt, hehe. Nå, men der er nok nogle forældre der har fået nogle sukker-stimulerede børn med hjem..

Vi havde en rigtig dejlig dag i dejlige omgivelser.

lørdag den 19. september 2015

Jorden rundt på 7 dage - i luftballon

Vadgård skole skulle holde sommerfest og min gode venindes datter ville så gerne have en fantastisk kage med - af flere forskellige årsager - men også fordi temaet var fantastisk, så var jeg meget glad for at lave den til hende. "Jorden rundt på 7 dage" var temaet for festen /kagen og til at skyde festen igang, skulle der sendes en luftballon til vejrs. Hvad ellers kunne jeg lave til hende: