fredag den 26. april 2013

LEGO minicupcakes


Elias fyldte 5 år og er vild med LEGO-klodser, så han skulle selvfølgelig have mini-cupcakes med LEGO-klodser på. Det var meget hyggeligt at lave, men det tog en evighed med alle de klodser :)

Cupcaken er en sandkage-variant med smøreost.

Opskrift til 60 minicupcakes:
350 gram smør
1 pk. philadelphia naturel
575 g sukker
6 store æg
330 g mel
lidt salt
2 vanillestænger

Smør og ost røres ensartet.
Tilsæt sukker med vanillekorn og rør godt.
Tilsæt æggene, et ad gangen.
Si melet og tilsæt det stille og roligt, røres langsomt og ikke for meget.
Tilsæt saltet.
Nu tror du måske det ikke hæver fordi der ikke er bagepulver eller natron i, men det gør det, så du skal stadig kun fylde formene ½-2/3 op.
Bages ved 160 grader i ca. 18-22 minutter.
De skal være let gyldne på toppen. Den første batch snød mig lidt, de var ikke ordenlig færdige, så jeg var oppe på de ca. 20 minutter med hver. Kagen bliver ret sød og er derfor meget børnevenlig, især med chokolade og pynt på.

På toppen er almindelig chokoladefrosting (flormelis, kakao, lun mælk og usaltet smør). Hvis det ser ud som om den er skilt lidt, så er det simpelthen fordi da jeg havde bagt hele dagen, var der blevet for varmt i køkkenet og så har den en tendens til at løbe en smule.


4 kommentarer:

  1. Hvordan har du lavet de fine klodser??

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, jeg har en silikoneform til det :)

      Slet
  2. Hvordan har du lavet klodserne - frosting??

    SvarSlet
    Svar
    1. Klodserne er fondant, jeg har en form til det :) Én ad gangen, det tager tid

      Slet