Viser opslag med etiketten smørcremeroser. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten smørcremeroser. Vis alle opslag

torsdag den 30. juni 2016

Claras dåbskage med hjerte

Jeg har ikke tidligere lavet kager formet som hjerter, men så sker det jo tit at sånoget kommer i bølger så fra ikke at have prøvet det før fik jeg to forespørgsler på det indenfor 1 uge, så nu får jeg prøvet det. Den første er her, den anden kommer senere. 


Inspirationen til kagen kom fra en kage moren havde set fra en konditor i Jylland et sted. Roserne på siden af hjertet er smørcremeroser og jeg synes de blev så søde, de er min nye favorit, så jeg brugte dem også på en studenterhue-kage jeg lavede ikke ret meget senere. Ikke helt tilfreds med skriften på siden, men det er et spørgsmål om at øve sig, tror jeg. 

Indeni er lyse bunde, chokolademousse og passionsfrugtmousse. Overtrækket er marcipan. 

onsdag den 29. juni 2016

Studenterhuesæson

Så er det den der tid på året igen hvor studenterne fløjter rundt med hatte på hovederne og holder fest i lastbiler. Nu er det jo kommet uendelig mange slags huer, så man skal ellers se sig for når man får en forespørgsel på en studenterhue-kage har jeg lært.

Her var det jubilæumsudgaven, som Amalie havde bestilt til den store dag og her forsøgt gengivet i chokoladekage og fondant



Hun fik lidt smørcremeroser med på toppen, bare fordi :)