onsdag den 3. december 2014

Kage med sammenstød

Ting man ikke kommer ud for hver dag er da at blive inviteret til at lave en kage til en pige der arbejder med forsikringer og bilskader og derfor gerne vil have en kage med to biler der støder sammen!

Jeg har i et stykke tid frygtet at blive bedt om at lave en kage med en bil på, for fondant er et så levende materiale at arbejde med at jeg har svært ved at se hvordan man skal lave noget så strømlinet som en bil. Jeg ser tit eksempler på folk der har lavet Lynet McQueen i kage/fondant og det er altid meget imponerende, men jeg har ikke prøvet det endnu. Så da Katja henvendte sig med et ønske om TO biler på var jeg lidt skræmt, men som ofte før, så viste det sig at lykkes meget godt.


Indholdet er den rigtig gode chokolade-mudcake med vanille-smørcreme i mellem. 


Et par biler med buler fra sammenstød på vintervejen. 

Snemanden var også med, ham kan jeg ikke stå for. :) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar